Den fortabte søn vender hjem

Boganmeldelse:

”Gud frelse hans sjæl bedre end han fortjener” (bøn på svensk runesten)

Henri J. M. Nouwen: ”Den fortabte søn vender hjem”, Forlaget Boedal 2004, 159 sider, 178 kr.

Det danske marked med kristen spirituel litteratur eksploderer nærmest for tiden. Den ene berigende bog efter den anden bliver oversat til dansk – for det er stadig fra udlandet, vi skal hente inspiration på området. I alt for mange år har området indenfor kristen spiritualitet været tabuiseret i folkekirken.

Den hollandske præst Henri J. M. Nouwen (1932-1996) er en af de mest solgte kristne forfattere overhovedet. Denne bog er hans mest kendte og i øvrigt hans sidste. Der er ikke noget at sige til, at den taler til så mange, for det er virkelig en bog udover det sædvanlige.

Nouwen blev ført ud på en lang åndelig rejse, da han tilfældigt så en reproduktion af Rembrandts maleri ”Den fortabte søns hjemkomst”. I billedmeditationer og evangelieudlægninger fortæller han om, hvordan vi befinder os i ”et fjernt land”, når vi bruger hele livet på at søge efter kærlighed, hvor den ikke findes. Inspireret af Rembrandts maleri finder forfatteren nye og overraskende betydninger i den kendte lignelse (Luk. 15, 11-32) – både når det gælder den yngste søn, den ældste søn og faderen.

Nouwen får mulighed for at se det originale maleri i Eremitagen i St. Petersborg. Helt ekstraordinært får han tilladelse til i dagevis at sidde stille og reflektere over lignelsen og maleriet. Herved får Nouwen kontakt med sin egen længsel efter et blivende hjem og bliver selv mere og mere en del af den historie, som Jesus engang havde fortalt, og Rembrandt engang havde malet. Spørgsmålet er ikke: ”Hvordan skal jeg finde Gud?”, men: ”Hvordan skal jeg lade mig finde af Gud?” Det er ikke let at tro på en total, absolut tilgivelse, men Nouwen tager til sidst det store spring fra at prædike og undervise om de forskellige aspekter ved et åndeligt liv til endelig at tillade sig selv for alvor at bevæge sig ind i fokus, knæle og blive omfavnet af en tilgivende Gud og vide sig totalt elsket. Maleriet kunne ligeså godt have heddet ”Den bamhjertige fars velkomst”.

Det er en ualmindelig vedkommende bog om, hvordan Gud kalder os ud af ensomhed, misundelse, bitterhed, vrede, modløshed – tilbage til det hjem, hvor vi i virkeligheden hører til. Som læser genkender man sig selv og inviteres til at tage længslen efter at være kendt af Gud alvorligt. Dermed bliver den Nouwens åndelige testamente, der rammer lige ind i blæksprutte-præste-rollen med dens golde aktivisme.

Moder Theresa: ”Frugten af stilhed er bøn, frugten af bøn er tro, frugten af tro er kærlighed, frugten af kærlighed er tjeneste, frugten af tjeneste er fred.”

Af Elisabeth Lidell

Martin Lönnebo: ”Væven”, Unitas Forlag 2004, 181 sider, 178 kr.

Martin Lönnebo er en af vor tids kristne mystikere, skovarbejderen fra Nordsverige, som blev domprovst i Uppsala og siden biskop i Linköping. Med sin milde, profetiske røst har han inspireret tusinde af mennesker, ikke blot i Sverige, men i hele Norden. Mest kendt er hans udvikling af Kristus-kransen, en bedekrans med perler i forskellige farver, som hver udtrykker en side af det kristne liv og den kristne tro.

Oversætterne Mogens Miland og Morten Miland Samuelsen må have haft deres hyr med opgaven at formidle denne enkle, men samtidig dybe åndelighed til danske læsere. ”Væven” handler om at se sit liv sammenvævet med Gud, hinanden og sig selv. Bogen er indirekte bygget op omkring Kristuskransen og har undertitlen: ”Den store træningsbog for sjælen. Om fascinationen af rummene i det indre liv.”

”Livet har to retninger: den ene udad mod materiens verden, den anden indad mod åndens verden. De vestlige lande har, trods deres rige arv af menneskeret og bamhjertighed i stadig højere grad vendt sig i udadvendt retning.. .. Vor indre tomhed er den største fremtidstrussel.” Med denne barske konstatering skriver den pensionerede biskop sin åndelige træningsbog med den kristne tro som grund. Bogen er en øvelse i at rette sig indad mod den universelle kilde, som er Gud. Den er en træning i at se helligheden i den almindelige verden. Lönnebo har skrevet bogen som et slags vævekursus, en øvelsesbog til et år, inddelt i 52 ugeafsnit med træning hver dag i ugen. Livet er som et vævestykke, der dag for dag får nye tråde og nye farver tilføjet. At leve er at være. Nogle dage er det de livlige røde farver, der trækkes igennem vævens tråde, andre dage er mere sandfarvede – som ørkenens tørre sand. Men hver dag skal der væves! Det kunne være denne enkle, fine regel, som er overkommelig at inkorporere i sin trospraksis: Når du vågner om morgenen, så bed: ”Gud, lad mig i dag se dit hellige nærvær.”

Bogen bør læses langsomt; den kan f.eks. bruges som andagtsbog og ligge åben på natbordet i et år – eller som studiebog i en studiekreds.

Lönnebos bog er åndelig vejledning på skrift, og hans måde at skrive på er meget livsnær og sjælesørgerisk. Inspirationen er hentet fra kirkefædrene, og øvelserne er enkle og tager hensyn til, at hvert menneske er unikt. Her kan vi høste af de erfaringer, Lönnebo har gjort sig gennem sin lange trosrejse: ”Min faste tro er, at du og jeg over for Gud ikke har noget værdifuldt at give andet end vor inderste længsel og stræben, men at netop den er så speciel og dyrebar i universet, at Mælkevejen intet er i sammenligning, for jeg tror, den længsel er Guds egen længsel.”