Gamle og nye pilgrimsbønner
I forbindelse med sjælesorgssamtaler, på retræter og på pilgrimsvandringer hører jeg tit mennesker udtrykke deres længsel efter at overgive sig til Gud; trangen til at tage skridtet fuldt ud og vove sig ud ”paa de 70.000 Favnes Dyb” (Søren Kierkegaard i ”Kjerlighedens Gjerninger, 1847). Mange moderne mennesker oplever denne længsel efter at finde ro og fordybe sig i de åndelige sider af tilværelsen. I hverdagslivet kan der være for meget stress og støj, der kan medføre en spirende tomhedsfølelse og måske tab af mening - eller frustration og utilfredshed med den måde, man lever sit liv på. Dette kan være baggrunden for en stigende interesse i at udforske emnet pilgrimsvandring. Alle mennesker kender sikkert til livsovergange, hvor der opstår sårbarhed eller tab af tillid, angst og uro, som kommer i fokus, når der er behov for at tage nye skridt og bryde op fra indgroede vaner og mønstre, der ikke længere er hensigtsmæssige. Dette at begive sig på vej ud i det ukendte kan være hjælpsomt for at kunne tage de nødvendige skridt og finde håb og tro. Den åndelige dimension kan næres ved bønnerne.
Gennem alle tider har mennesker oprigtigt forsøgt at finde et sprog, der kan skabe større nærhed til Gud. Nedenstående bønner har jeg mange års erfaring med at bruge i forbindelse med pilgrimsvandringer. Bønnerne skal læses langsomt - som ’ruminatio’, Luthers beskrivelse af meditativ bøn: at tygge drøv med hjertet.
¤
Herre du som kan gøre alting nyt, vi beder om din forvandlende nyskabelse.
I vores eget liv, i verden, i kirken.
Hjælp os til ikke at blive bange for forandring og forvandling.
Vi ved jo, at du findes i det store som rører sig, og ikke i det stillestående og det fastlåste.
Hjælp os til at vokse i det nye.
Din vilje ske. Amen.
(svensk salmebog)
Bønnen flere dage bedes forud for en længere pilgrimsvandring - eller i forbindelse med en udsendelsesgudstjeneste.
¤
Gud, du har skabt os til dig. Og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig!
(Augustin, 354-430)
Bønnen siges langsomt gentagne gange. I hver pause tænker man over, hvad ens dybeste længsel er.
¤
O, Helligånd, skynd dig! Bevæg dig omkring os og i os og gennem os!
Tænd på ny den himmelske ild i vore tørre sjæles længsel! Ja, lad ethvert hjerte blive et herberg for dit vidunderlige nærvær,
Hvis kraft skal beskytte os fra al ulykke.
For Jesu Kristi skyld – bevar os, hellige Ånd! (Maelisu’s hymne til Helligånden)
Denne gamle bøn siges højt i forbindelse med andagt om tørst efter mening og længsel efter Guds nærvær.
¤
Overvej det næste vigtige skridt i dit liv og bed den gamle pilgrimsbøn, mens du går:
Herre, vis mig vejen og giv mig mod til at gå den!
(Birgitta af Vadstena, 1303 - 1373)
Når man vandrer i en gruppe, siges denne korte bøn i kor ved hvert opbrud efter en pause. Hvis man vandrer alene, kan man sige den inde i sig selv, meditere over den, idet man tænker på sin livsvej. Denne bøn kan blive siddende i sindet resten af livet.
Lad mig søge stilhedens gave, enkelheden og ensomhedens gave, hvor alt, hvad jeg rører ved, bliver til bøn: Hvor himlen er min bøn, fuglene er min bøn, vinden i træerne er min bøn, for Gud er alt i alle.
(Thomas Merton, 1915 - 1968)
Morgenbøn inden stille vandring i naturskønt område.
Herre, du ransager og kender mig. Du ved, om jeg sidder eller står, på lang afstand er du klar over min tanke; du har rede på, om jeg går eller ligger, alle mine veje er du fortrolig med.. Led mig på evigheds vej!
(Salmernes Bog 139, 1-3 + 24 b)
Ordene siges højt, når man føler sig ensom og forladt.
Lær denne pilgrimsbøn udenad (fra pilgrimsmesse i klosterkirken i Roncesvalles (1078/2000) på den spanske pilgrimsrute) og grund over din livsvej:
Gud, velsign du mine fjed,
Lad mig finde, hvad jeg søger –
Og til sidst nå målet med glæde!
¤
Jesus Kristus, du, som hele tiden vandrede i bjerge og på sletter, i ørkenen og ved søen, i landsbyer og byer; du, som delte alt med os under din vandring på jorden; tak, fordi du nu er vores medvandrer og deler vores pilgrimsfærd. I Jesu Kristi navn. Amen
(Hans-Erik Lindström, Den lille Pilgrimsbog)
Bønnen bedes under en pause på vandringen.
¤
Gud, jeg takker dig for min krop, for benenes og føddernes bærende kraft, for hjertets tålmodige puls, for hjernens evne til at bearbejde tanker og følelser, som dukker op, for oplevelsen af duft og smag under vandringen. Tak, Gud, for alt det, der er mig. Amen
(Per Harling, Den lille Pilgrimsbog)
Bønnen bedes om aftenen, når man tænker tilbage på dagens vandring.
¤
Gud, vi takker dig for naturens undere og længslen i vore hjerter.
Jesus Kristus, slå følge med os på vores vandring, berør os med dit ord, så vi genkender dig - og bliv hos os som vært og som gæst, når vi holder nadver.
Helligånd – pust liv i længselens glød, så vore hjerter bliver brændende og vi følger dig, som er Vejen, sandheden og livet. Amen
(Elisabeth Lidell)
Præsten beder bønnen i forbindelse med nadvermåltid i det fri; jf. Emmausberetningen i Luk 24, 13-14.
¤
Vi takker dig, Gud, for fællesskab på vor vandring, for tanker og erfaringer, som udveksles, for stille smil og høj latter, for det enkle måltidsfællesskab, for samvær omkring bønnen. Tak for Dit nærvær i hvert øjeblik. Amen
(Per Harling, Den lille Pilgrimsbog)
Pilgrimsgruppen beder bønnen i kor ved aftensamling, efterfulgt af stilhed.
¤
Nu går alting til hvile, Gud. Det skumrer langsomt, vinden løjer af, det bliver stille, og endnu en gang bliver det aften i Dit stadig igangværende skaberværk. Og se, det er stadig godt. Det er godt at erfare Din livskraft i naturen og i hjertets slag. Det er godt at være menneske på vandring i ydre og indre landskaber. Tak for alt godt på denne dag. Nu overgiver jeg dagen med dens indtryk og udtryk i Dine hænder. I Jesu Kristi navn. Amen
(Per Harling i Den lille Pilgrimsbog)
Bedes om aftenen af den enkelte pilgrim, inden han eller hun lægger sig til ro på herberget.
¤
Følg din vejrtrækning og sig indeni dig selv Jesus-bønnen (anonym):
Ved indånding: Herre Jesus Kristus,
Ved udånding: Forbarm dig over mig!
¤
Herre, tak, fordi du er vejen – og fordi vi må gå den!
(anonym)
På en stille vandring mediteres over disse ord.
¤
Gud, her ved dit alter, vort hvilested,
Sætter vi pilgrimsstaven fra os.
Vi takker dig for alle hjælpende hænder,
For alt skabende fællesskab, vi er en del af.
Fri os fra et liv i stilstand! Giv os vilje til opbrud fra vor selvoptagethed.
Giv os evne til at finde de veje, som fører til retfærdighed
Og mere livshåb for alle.
Giv støtte til vor længsel efter at gå nye veje,
Som viser, at der er et mål og en mening med vore liv.
(bøn ved vandregudstjeneste til vågenat i Nidaros Domkirke, Olsok, 28. juli 2010)
Bønnen bedes ved ankomst til målet, en helligdom, en kirke.
¤
Herre, vi kommer fra syd og fra nord, fra øst og fra vest.
til dette hellige sted for at takke og lovprise dig.
Vi takker dig for vor vandring, for tanker og erfaringer, som vi har udvekslet,
for smilet og latteren, for fællesskabet i måltid og bøn.
Vi takker dig, for du – som en hønemor – tager os under dine vinger.
Som generationer før os kommer vi til med vor glæde og vor fortvivlelse,
og med længslen efter helhed og sammenhæng i livet.
(bøn fra pilgrimsmessen i Nidaros Domkirke, sommeren 2011)
Bønnen bedes ved pilgrimsgruppes ankomst til målet: en helligdom, en kirke.
