Dovre Fjeld Nationalpark – ’at vandre i hverdagens gader - som i en højtidelig kirke’

På vej til mit årlige sommerjob ved Nidaros Domkirke var det interessant at konstatere, hvordan det blev lysere og lysere, mens jeg fløj op til Trondheim forleden aften. Jeg kiggede ned på fjeldene og tænkte på alle de pragtfulde pilgrimsture, jeg har vandret i disse smukke områder. Mennesker, jeg har mødt undervejs – og pilgrimme, jeg har vandret sammen med. Nogle af dem har jeg kontakt med endnu, bl.a. Ursula, som bor i Trondheim og er blevet min gode pilgrimsveninde.

Sammen havde vi sidste weekend en pragtfuld tur i højfjeldet. Efter et par timers togrejse kom vi til Kongsvold, som ligger på pilgrimsruten mellem Oslo og Trondheim. Desværre var jeg i farten kommet til at gribe to højre-vandrestøvler hjemme i entreen, da jeg pakkede, og det opdagede jeg først på vej til Kastrup lufthavn. En venlig person fra Kongsvold fjeldstue forsynede mig med et par plastikposer til at lægge i mine joggingsko, så jeg ikke skulle blive helt gennemblødt.. . Jeg tænkte, at kan man som 23årig bestige Kebnekaise i gummistøvler, kan man vel også som 61årig vandre over Dovre Fjeld i joggingsko... Og så gik det ellers op i højfjeldet: Dovre Fjeld Nationalpark. I en brochure kunne jeg læse, at ”området giver flotte naturoplevelser, men kræver erfaring.” Efter at have gået gennem birkekrat, kom vi hurtigt op over trægrænsen. Det var varmt og stille, vi hørte kun lyden af de brusende elve, der løb ned fra de sneklædte tinder. Den krydrede duft af lav og ris var berusende - samt de store vidder med udsigt til 'Snøhetta' o.a. sneklædte tinder. I naturens store katedral er der højt til loftet! Og jeg kom igen til at tænke på Johs. Jørgensen digt, som har fulgt mig siden min ungdom:

At tro

At tro er at løfte sit blik

til de evige Stjærner

og haabe mod Tvivl og vide mod Visdom

Vaager der én, som vogter og værner.

At tro er at føle en Afgrund

under sit Liv og sit Virke-

en Afgrund af Mørke, en Afgrund af Lys,

et Dyb af Jubel, et Dyb af Gys-

og vandre i Hverdagens Gader

som i en højtidelig Kirke.

Overalt var der bittesmå blomster, virkelig en miniature – samt vilde orkideer. Deres superkorte blomstringstid minder mig om menneskelivet: ”Vores liv på jorden er som græsset, som markblomster, der hurtigt forsvinder. Blæsten gør en ende på blomsten, man skulle tro, den aldrig havde været der. Men Herrens trofasthed er evig…” (Sl 103, 15-17 a). Turen var på syv timer, og midtvejs øjnede vi store flokke af moskusokser. De havde selvfølgelig valgt at græsse lige på ruten, så vi måtte en stor omvej, hoppende fra tue til tue. Man skal holde sig på en afstand af 200 meter fra dem - ellers kan de stange én ihjel. Elven gik over sine bredder, og her hjalp plastikposerne ikke meget. Et par galante hollændere hjalp os over elven, men senere gled jeg på en sten og skvattede i det iskolde vand. I sådan en situation er det en fordel at være vinterbader!! Endelig nåede vi frem til Norsk Turistforenings hytte, hvor 'hyttevagten' mødte os med et spørgsmål om vores alder!! Pudsig scorereplik, tænkte vi, men det betød, at vi som seniorer + 60 fik eget køjerum i stedet for sovesal! Hytten var uden el og vand - det hentede vi i spande fra den brusende elv. Der var dejligt lunt i køkkenet fra brændeovnen, og vi tilberedte middagen efter opskriften: 'all you do is add water'! – i dette tilfælde blomkålssuppe til medbragt rugbrød. Mens den lyse sommernat gik sin gang, sov vi 10 timer i vore køjesenge. Næste dag gik turen over mærkeligt landskab med kæmpestore klippeblokke, som vi nærmest kravlede over på alle fire. Flere gange gik vi over sneområder, hvilket var ganske glat i joggingsko, så vi måtte holde hinanden under armen som et par gamle damer! Da vi søndag aften nåede frem til togstationen, var vi iskolde, tilsølede samt stinkende, så det var dejligt med et varmt bad!

Vi ønskede ikke, at det hele gik op i ´pølsesnak’ under vandringen, så vi talte med hinanden om, hvem der har været vore åndelige vejledere gennem livet. Personer, der har givet det kristne vidnesbyrd videre og været missionærer på en sådan måde, at vi er vokset i troen. Det kan være en farmor, en nabokone, en konfirmationspræst, en veninde – eller en forfatter, som har præget os. Hermed er idéen givet videre til andre, der går to og to.

Her er en litteraturliste over bøger, som kan være til inspiration til den indre rejse:

Marianne Bach (red.): Ӂndelig vejledning Рen del af den kirkelige tradition (Aros Forlag 2004)

David G. Benner: ”At vandre sammen”- om åndeligt venskab og åndelig vejledning (Boedal 2006)

Per Beskow m.fl.: ”Stora Bönboken” – 600 böner (Libris 1999)

Anselm Grün & Meinrad Dufner: ”Spiritualitet nedefra” (Steno-Forlag 2003)

Peter Halldorf: ”Drik dybt af ånden – Helligåndens nærvær og gaver i den kristnes personlige liv” (Boedal 2003)

Peter Halldorf: ”Uberørt land – en moderne pilgrims rejse mod sine rødder” (Boedal 2004)

Dag Hammarskjöld: ”Vägmärken” (Bonniers 1963/83)

”I Guds nærhed” – om retræter, bøn og kristen meditation” (bidrag til Skovhusbladet) (DØC 1998)

Lene Højholt: „Vejen“ (Borgen 2006)

Karin Johne: Geistlicher Ubungsweg für den Alltag“ (Topos 2003)

Else Marie Kjerkegaard: ”Vejen vi går” – 12 kvinder om deres åndelige praksis (Borgen 2002)

Elizabeth Knox-Seith (red.): ”Pilgrimsspor” (Forlaget Univers 2007)

Willi Lambert: ”Kærlig opmærksomhed” – træk af den Ignatianske Spiritualitet” (1999)

Leonard Lehmann: ”Frans af Assisi – et liv der blev til bøn” (Steno-Forlag 2004)

Elisabeth Lidell (red.): Den lille Pilgrimsbog (Religionspædagogisk Forlag 2004)

Elisabeth Lidell og Anette Foged Schultz: ”Pilgrimsvandring med børn og unge” (Religionspædagogisk Forlag 2006)

Martin Lind: ”Salt, brød og vin - en pilgrimsteologi” (Alfa 2012)

Hans-Erik Lindström & Elisabeth Lidell: ”Pilgrimsliv – håndbog for vandringsfolk”(Alfa 2007)

Martin Lönnebo: ”Kristuskransen” - øvelser i livsmod, livslyst, selvbesindelse og i at leve Gud nær (Unitas Forlag 2003)

Martin Lönnebo: ”Væven – Den store træningsbog for sjælen (Unitas Forlag 2004)

Margareta Melin: ”Den indre Kilde (Unitas Forlag 1987)

Margareta Melin: ”Vær den du er!” (Unitas Forlag 1990)

Thomas Merton:”Contemplative prayer (Darton, Longman and Todd 1973)

Henri J. Nouwen: ”Den fortabte søn vender hjem” (Boedal 2004)

Gerhard Pedersen: ”Glæden ved stilheden” (Unitas Forlag 1989)

Gerhard Pedersen: ”Forventningens glæde – en bog om kristen spiritualitet” (Forlaget Anis 2005)

Ray Simpson: ”Du er min ø i havet” – keltiske bønner fra Lindisfarne (Boedal) 2010

Wilfred Stinessen: ”Jesusbønnen” (Niels Steensens Forlag 1994)

Gerald O`Mahony:”Praying in the ignatian Spirit” (1998)

Kallistos Ware: ”Vejen: ortodoks kristendom” (2001)

Owe Wikström: ”Det blændende mørke” (Anis 1998)

W. Paul Young: ”Hytten” – Når tragedien møder evigheden (Boedal 2009)

Peter Zimmeling: ”Evangelische Spiritualität – Wurzeln und Zugänge“ (Vandenhoeck & Ruprecht 2003)

Anna Marie Aagaard: „Ånd har krop“ (Forlaget Anis 2005)