Langfredag – en korsvejsvandring
Langfredag – en korsvejsvandring
8 km. - et par timers vandring
v/ Elisabeth Lidell
Forberedelse
En rute planlægges: ude i naturen (1.-6. station), over kirkegården (7.-10. station) og inde i kirken, i koret foran korset (11.-14. station), i alt 1 km.
Salmebøger udlånes til gruppen
Lederen kan fra hjemmesiden www.vedkirken.dk udprintre Pater Adolph Meisters illustrationer af de 14 korsvejssationer
Lederen går forrest evt. med et processionskors i form af en pilgrimsstav med en tværpind foroven
Lederen læser Bibeltekster op (evt. uddrag af Vor Herre Jesu Kristi lidelseshistorie,som findes DS, side 1314 – 1330) og sætter salmesangen i gang
Gruppen mødes i det fri på angivet tidspunkt
Husk at melde vandringen til politiet
Indledning
Vi begynder vor korsvejsvandring i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen
(alle slår korsets tegn for sig).
Her i den stille uge skal vi vandre i Jesu fodspor. Efter gammel tradition går vi de 14 korsvejsstationer til minde om Jesu lidelsesvej. Via Dolorosa, smertens vej, er en bestemt vej i Jerusalems gamle bydel. Ruten menes at være den vej, som Jesus gik til sin korsfæstelse. I tidlig kristen tid opstod den skik, at folk standsede og bad ved de steder, hvor der var sket noget særligt. I Jerusalem er Via Dolorosa afmærket med ni ud af de 14 korsvejsstationer. De sidste fem stationer ligger inde i Gravkirken. Da alle ikke kan rejse til Israel og følge Jesu sidste fodspor, kan vi nu skabe vor egen korsvej med stationer i kirken og ude i naturen.
Bøn
Vor Herre Jesus Kristus. Du har selv sagt, at hvor to eller tre er forsamlede i dit navn, dér er du midt iblandt dem. Vær du med os på denne Langfredag, hvor vi skal fordybe os i Korsets gåde. Giv du os mod til i troen at følge din vej. Amen
1. station På en høj / galgebakke / stendysse - Jesus dømmes til døden
Luk 23, 13-25 læses op: Domfældelsen
Pilatus lod ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket kalde sammen og sagde til dem: »I har ført denne mand til mig og påstået, at han vildleder folket. Jeg har nu forhørt ham i jeres nærvær, men jeg har ikke fundet manden skyldig i noget af det, I anklager ham for; og det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; altså har han ikke gjort noget, som der er dødsstraf for. Derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« For han var nødt til at løslade en for dem under festen.
Da råbte hele mængden: »Bort med ham! Løslad os Barabbas!« Det var en mand, som var blevet fængslet for et oprør, der havde været i byen, og for drab. Igen talte Pilatus til dem, da han helst ville løslade Jesus. Men de råbte tilbage: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« For tredje gang spurgte han dem: »Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har intet fundet hos ham, som kræver dødsstraf, derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« Men de pressede på og forlangte med høje råb, at han skulle korsfæstes, og deres råb sejrede. Så besluttede Pilatus, at deres krav skulle efterkommes; han løslod ham, de krævede, ham der var kastet i fængsel for oprør og drab. Men Jesus udleverede han, så de fik deres vilje.
Salmen DS 439 O, du Guds lam afsynges.
1.strækning - 5 min. – gang i flok
2. station Ved sygehus / lokalcenter / plejehjem - Jesus tager korset på sine skuldre.
Joh 19,17 læses op: Korsfæstelsen
Så tog de Jesus med sig; han bar selv korset og gik ud til det sted, som kaldes Hovedskalsted, og som på hebraisk hedder Golgata,
Vi tænker hver især i stilhed på de kors, vi må bære i vort liv – måske er det bekymringer, sorger eller sygdom, der plager os.
2. strækning – 5 min. – gåsegang én og én i stilhed
3. station Ved bæk / å / sø / hav - Jesus falder første gang under korset.
Fil 2,8 læses op: Lydighed og ydmyghed efter Kristi sind
ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.
Salmeversene DS 191, 1 -2 synges
3. strækning – 5 min. – parvis i samtale om de kors, vi må bære.
4. station I park eller have med forårsblomster - Jesus møder sin mor.
Salmeversene DS 191, 3-5 synges
4. strækning – 5 min. – parvis i samtale om de mennesker, der står os nærmest.
5. station I skovbryn / træer - Simon fra Kyrene tvinges til at hjælpe Jesus
Luk 23,26 læses op: Korsfæstelsen
Da de førte Jesus ud, greb de fat i en mand, som kom ude fra marken, og han hed Simon og var fra Kyrene; ham lagde de korset på, for at han skulle bære det bag efter Jesus.
I stilhed tænker vi hver især på, hvem der hjælper os, når vi har det svært.
5. strækning - 5 min. – i gåsegang én og én i stilhed.
6. station Uden for kirkegårdsdiget / kirkegårdsmuren - Veronika rækker Jesus svededugen
Genfortælling af den fromme legende om, hvordan Veronika med sit tørklæde løber hen og tørrer Jesu ansigt. Som belønning for sin kærlighedsgerning får hun Jesu ansigt aftrykt i tørklædet.
I stilhed tænker vi hver især på, hvem vi kan give en hjælpende hånd?
Salmeverset DS 191, 6 synges.
6. strækning – 5 min. – parvis samtale om engang, man blev hjulpet.
7. station Ved mindesmærke / kors på kirkegården - Jesus falder anden gang under korset
DS 191, 7-8 synges.
7. strækning – 5 min. – samtale to og to, om engang man havde fysisk ondt.
8. station Ved kirkens nordside / tilmuret kvindedør - Jesus taler til de sørgende kvinder.
Luk 23, 27-31 læses op: Korsfæstelsen
En stor folkemængde fulgte ham, deriblandt også kvinder, som jamrede og græd over ham. Jesus vendte sig om mod dem og sagde: »Jerusalems døtre, græd ikke over mig, men græd over jer selv og jeres børn! For der kommer dage, da man vil sige: Salige er de, som ikke kunne få børn, de moderliv, som ikke fødte, og de bryster, som ikke gav die. Da skal man sige til bjergene: Fald ned over os! og til højene: Skjul os! For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ikke ske med det visne?«
DDS 191, 9-10 synges.
8. strækning – 5 min. – parvis fortæller vi hinanden om en kær, afdød person.
9. station Ved fællesgraven - Jesus falder 3. gang under korset.
Salmeversene DS 191, 11-12 synges.
9. strækning – 5 min. – to og to fortæller vi hinanden om det sidste møde med vore kære.
10. station Ved kirkens indgang - Jesus berøves sine klæder
Luk 23,34 b læses op:
Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem.
Salmeversene DS 191, 13-14 synges.
10. strækning – 5 min. – parvis fortæller vi om oplevelsen af at have set en afdød.
11. station I våbenhuset - Jesus nagles til korset
Luk 23, 32-34 a læses op:
Også to andre, to forbrydere, førtes med ud for at blive henrettet sammen med ham. Og da de kom til det sted, som kaldes Hovedskallen, korsfæstede de ham og forbryderne dér, den ene på hans højre og den anden på hans venstre side. Men Jesus sagde: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.«
Salmeversene DS 191, 15-16 synges.
11. strækning – 5 min. – parvis fortæller vi hinanden om en begravelse eller bisættelse, vi har deltaget i.
12. station – foran kirkens krucifiks - Jesus dør på korset
Luk 23, 44-46 læses op: Jesu død
Og det var nu omkring den sjette time, og der faldt mørke over hele jorden indtil den niende time, fordi solen formørkedes; og forhænget i templet flængedes midt igennem. Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han.
Vi står en stund i stilhed og tænke på, at Jesus bærer vore kors for os, når vi i bøn tør lægge dem ved korsets fod.
12. strækning - 5 min. – gåsegang i stilhed.
13. station I koret - Jesus tages ned fra korset.
Luk 23, 50-53 læses op: Gravlæggelsen
Og se, der var en mand ved navn Josef, medlem af Rådet og en god og retfærdig mand, som ikke havde samtykket i det, de andre havde besluttet og gjort; han var fra Arimatæa, en jødisk by, og han ventede Guds rige. Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. Så tog han det ned, svøbte det i et lagen og lagde ham i en klippegrav, hvor der endnu ikke havde ligget nogen.
Salmen DS 192 Hil dig, frelser og forsoner, vers 1 synges.
13. strækning – 5 min. – gang i flok, mens resten af salmen DS 192 Hil dig, frelser og forsoner synges.
14. station Ved døbefonten Jesus lægges i graven
Luk 23, 53 b-56 læses op:
Det var forberedelsesdagen, lige før sabbatten begyndte. De kvinder, som var kommet fra Galilæa sammen med Jesus, fulgte efter og så graven, og hvordan hans legeme blev lagt dér. Og da de var vendt tilbage, tilberedte de vellugtende salver og olier; men sabbatten over holdt de sig i ro efter lovens bud.
Fadervor bedes i kor. Velsignelsen lyses.
Fra bogen: ’Pilgrimsvandring med børn og unge’ Elisabeth Lidell & Anette Foged Schultz (Religionspædagogisk Forlag, 2006)
