Tjodhildes Kirke i Qassiarsuk (Brattahlid), Grønland

Erik den Rødes hustru, Tjodhilde var den første døbte på den vestlige halvkugle. År 1000 lod hun i taknemmelighed – efter megen modvilje hos sin mand – en lille tørvekirke opføre.

Tjodhildes Kirke og Erik den Rødes Langhus blev genopført i Qassiarsuk i år 2000 som en gave til Grønland fra de øvrige vestnordiske lande i anledning af årtusindskiftet og Leif den Lykkelige -jubilæet. Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt tog så initiativ til at sammenkalde en tværkirkelig bestyrelse for Tjodhildekirken (Narsaq kommune blev gjort ansvarlig for Erik den Rødes Langhus). Quassiarsuk ligger godt nok langt væk for de fleste, men der er en international lufthavn lige i nærheden (Narsarsuaq), og ser man på en globus, ligger Sydgrønland midtvejs mellem Nordeuropa og (storbyernes) Nordamerika. Gardar Foundation, hedder bestyrelsen, der har til formål at gøre Tjodhildekirken til et internationalt og økumenisk valfartssted, til benefice ikke blot for den grønlandske turistindustri, men også for den grønlandske kirke, som alle dage har været meget isoleret fra omverdenen.

Det er en fantastisk tanke, at vikingerne byggede Tjodhildes Kirke som den første kristne kirke i Den nye Verden! Derfor er det meget specielt at få lov til at benytte kirken til meditation, bøn, andagt og gudstjeneste. I og med at man bliver vævet sammen med denne vidunderlige 1000-årige historie, kan taknemmeligheden vokse over fortidens troskæmper, ”dem, der viste Vejen”, de saligt hensovede, missionærerne, vore helgener. I dag som dengang kan man på dette smukke sted samles om Guds ord. Den omgivende vældige natur skaber klangbund for evangeliet og stemmer sindet til andagt. Tjodhildes lille tørvekirke er et ydmygt sted og dermed et symbol på kristendommens ydre ringhed: kraften, der udfolder sig i svaghed, jfr. Paulus’ ord i 2. Kor. 12,9: ”min magt udøves i magtesløshed”. ”Small is beautiful”, og jeg er overbevist om, at det kan blive et endda meget populært valfartssted fremover, da mange mennesker søger en enkel livsstil som protest mod stress, forurening, støj, materialisme osv. På dette sted har man mulighed for at finde tilbage til basis, roden af kristendommen i det høje Nord: enkelheden, naturen, stilheden – og Gud.

Jeg har ladet mig inspirere af pilgrimstanken i opgaven med at udvikle Tjodholdekirken som valfartssted:

- Kontakt med Danske kirkers Råd: www.danskekirkersraad.dk , som bl.a. tager initiativ til studier og projekter, der anses for betydningsfulde for samarbejdet og fællesskabet mellem kirker. Endvidere ønsker rådet at fremme kontakt og samarbejde mellem nationalt og internationalt kirkeliv samt formidle og inspirere til samarbejde mellem menigheder i Danmark og udlandet

- Kontakt med Det mellemkirkelige Råd: www.interchurch.dk , som på folkekirkens vegne varetager kontakter til andre kristne kirker og kirkesamfund i Danmark og udlandet

- Flere internationale seminarer som et afholdte miljø-etik-seminar i 2005, som min mand og jeg deltog i. Via ovennævnte råd kan man få kontakt til internationale kirkelige organisationer ( Nordisk økumenisk Råd, Det lutherske Verdensforbund, Kirkernes Verdensråd, Europæiske kirkers Konference o.l.), som kunne tænkes at interessere sig for at afholde mindre kurser og konferencer dér

- Oprettelse af et økumenisk pilgrimscenter i Qassiarsuk eller Igaliku (Gardar). I lighed med pilgrimcentrene i Trondheim, Norge og Vadstena, Sverige. Her kan indrettes kontor, bibliotek, herberg og informationscenter. Herudfra kan tilbydes kortere temavandringer eller længere pilgrimsvandringer, pilgrimskurser, retræter og åndelig vejledning

- Supplement af guidefunktionen ved Tjodhildes Kirke med afholdelse af daglige andagter og mini-pilgrimsvandringer m.v. med bistand af grønlandske (pensionerede) præster og/eller teologistuderende fra Nuuk

- Skiltning af vandreruter i området omkring Qassiarsuk

- Udarbejdelse af skriftligt materiale. Nogle af de mange besøgende til Tjodhildes Kirke vil være glade for at få et åndeligt input i form af et lille pilgrimshæfte (enten gratis eller mod en mindre betaling). Heri kan beskrives et enkelt forslag til liturgi: information om stedet, som det var år 1000, henvisning til en Bibeltekst fra hhv. Det gamle og Det nye Testamente, en kort refleksion, et salmevers og til slut en bøn. Den enkelte kan tage hæftet i hånden og derpå selv begive sig rundt i området på sin egen indre pilgrimsvej

- Etablering af mulighed for regulære valfartsgrupper til Tjodhildes Kirke. Tanken er at få nordiske moderne pilgrimme til at tage rejsen til Grønland, vandre i naturen med det 1000 år gamle helligsted som mål og derved få inspiration til fordybelse og mening. Målgruppen er altså mennesker fra de nordiske lande, som længes efter ferie med indhold: enkelhed, natur, kultur, stilhed, fællesskab samt den religiøse dimension. Som oftest vil det være midaldrende mennesker med pengepungen i orden; folk, som er trætte af overfladiske charterrejser og ønsker den vertikale dimension med i tilværelsen.

Min mand og jeg har gennemvandret nogle ruter, bl.a. fra Hvalsø over fjeldet til Igaliku. Da man går tre dage uden at møde nogen form for bebyggelse, skal man selv have alt grej med.

Men man jo ikke kan gå i Erik den Rødes fodspor, eftersom han som bekendt sejlede. Det kunne derfor være naturligt at henvende sig til Roskilde Vikingeskibsmuseum og spørge, om de vil stille et vikingeskib til rådighed til at transportere turister rundt imellem stederne ved Erik den Rødes fjord.

De langsigtede mål er flere: dels overfor grønlænderne at skabe interesse for pilgrimsvandring og valfartsturisme - og dels at få den internationale omverden til at interessere sig for andet end fiskekvoter og hvalfangst.