– med en 3. klasse i skoven – og med et alderdomshjem langs elven Når jeg er ude og holde pilgrimsforedrag rundt om i landet, ligger det mig altid på sinde at pointere, at pilgrimsvandring ikke handler om præstation. Her er ikke tale om A- og B-kristne, hvor det gælder om at kunne gå x antal kilometer for at være et kristent menneske. Det gælder ikke om at ’høvle en masse kilometer af’. Det vigtigste er den indre vandring: at have en bøn med i hjertet, at ’gå med Gud’ i troen

Hvis man drømmer om at vandre på en gammel pilgrimsrute, behøver man ikke tage til Langtbortistan. Man kan holde sig til det enkle og nære danske sommerland. Som en hovedfærdselsåre langs den jyske højderyg snor Hærvejen sig gennem marker og skove, over bakker og gennem dale, gennem byer og flækker, over åer og langs søer. Hærvejen er en overset naturperle i det danske landskab, og tillige er den spækket af kultur: fortidsminder, gravhøje, runesten og kirker. Alene på strækn

Den maritime pilgrimshistorie v/ Elisabeth Lidell Som marstaller er jeg vokset op med den stolte bevidsthed om, at byen engang gav kajplads til Danmarks største flåde. Fordums storhed bevidnes på det enestående maritime museum i skipperbyen Marstal. Her bliver gæsterne mindet om, at vandvejene engang var Danmarks hovedfærdselsåre. Det gjaldt også for middelalderens pilgrimme. I en rejseguide fra 1100-tallet beretter den islandske abbed Nicolaus, at man fra Island tager med sk

Det katolske bispedømme i Hessen, Tyskland holdt for nylig netværksmøde for pilgrimsengagerede, og jeg var inviteret til at holde et foredrag om gæstfrihed: ’Gastfreundschaft am Wege – einladend Kirche sein’. Dette er baggrunden for nærværende to artikler. På min allerførste camino, pilgrimsvandringen i Spanien i 2000 startede jeg i Roncesvalles, på grænsen mellem Frankrig og Spanien. At ankomme dertil var som at træde ind i en middelalderroman: her lå ved foden af Pyrenæerne