En af de arbejdsopgaver, jeg satte mig selv, da jeg fik 2 års orlov til at udvikle pilgrimsvandring som en meningsfuld trospraksis i folkekirken var – dels at udvikle Hærvejen som pilgrimsrute gennem samarbejde med de lokale menighedsråd – og dels at udarbejde liturgihæfter til dem, der besøger kirkerne langs Hærvejen. Det er baggrunden for, at vi har sat temaet ”vejkirker og herbergering på i dag. Førstr om baggrunden for min optagethed af dette emne: På min allerførste cami

dagbogsoptegnelser fra en sommervandring op gennem Jylland Fra alle egne af landet samledes vi 20 personer på Padborg station og vandrede nordpå ad den gamle Hærvej. Hver dag fik vi Guds ord med på vejen i form af andagter og gudstjenester. Vi startede i pinsens lys med de karske ord fra profeten Ezekiel: ’Dette siger Gud Herren: Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, så de følger mine lo

Venite in disparate, in un luogo solitario, e riposatevi un po’ (Mark 6,31) Det er søndag formiddag. Kirkeklokkerne fra San Franscesco kirken i Assisi lyder helt op til os i bjergene, hvor vi i stilhed vandrer frem mod skovene og grotterne, hvor Frans elskede at opholde sig. Ved indgangen til klosterkomplekset står en sentens på latin: ”Ubi pax – deus ibi est” – hvor der er fred, dér er Gud! Og fredfyldte er vi, da vi går videre langs bjergkanten, mens sensommerens krydrede d

"We are pilgrims on a journey, Fellow trav’llers on the road; We are here to help each other Walk the miles and bear the load." (Richard Gillard, i ‘New hymns & worship Songs’) Som øbo, født og opvokset på Ærø er det altid specielt hjemligt at besøge mindre øer. Ikke mindst navnet ’Holy Island’ har pirret min nysgerrighed, så da jeg for nylig blev inviteret til at besøge ægteparret Ruth og Graham Booth, der leder et retrætested på øen, var jeg hurtig til at sige ja tak. Efter