Engang vidste alle danskere, hvad Maria betød. Et utal af kirker hed "Vor Frue", og hvert landsbykapel havde et Maria-alter. Danmark var en del af det store Europa, hvor Jomfru Maria var den elskede genstand for musik og kunst, hvor man i legendens form byggede videre på de fortællinger, Bibelen selv har om hende. Hele denne Mariafromhed, som springer i øjnene på enhver charterferie til et Middelhavsland, hele denne spiritualitet omkring Maria blev i Danmark afbrudt af reform

"Hvis hjertet ikke beder, arbejder tungen forgæves" (sentens over korstolen i klosteret i Greccio) Tidligt i mit liv fik jeg foræret børnebogen om Guds lille fattige fra Italien: Frans, som vandrede omkring i naturen, talte med fuglene, hjalp de syge, boede i huler og levede et enkelt liv. Sådan har Frans af Assisi siden min barndom formet mit kristne livssyn. Frans’ af Assisi (1181/82-1226) er nok en af de mest elskede helgener, som Italien har frembragt. En velhavende klæde

Nu falmer skoven trindt om land, og fuglestemmen daler; alt flygted storken over strand, ham følger viltre svaler. Sådan synger vi med Grundtvig i hans elskede efterårssalme (DS 729, 1). Det er min yndlingsårstid, og derfor ville jeg foretrække et andet adjektiv: Nu flammer skoven trindt om land. For når solen skinner på de gule, røde og brune blade, brænder og lyser skoven som var det det pureste guld. Jeg er taget til Ærø i weekenden. Min barndoms tabte Paradis, hvor jeg

På sommerens pilgrimsvandring fra Padborg til Viborg var vi på vej nordpå ad den gamle Hærvej, og en dag ved middagstid kom vi til et vejkryds i en plantage, hvor jeg ærligt talt var i tvivl om, hvilken af tre mulige veje, vi skulle vælge. For at vinde tid foreslog jeg pilgrimsgruppen at tage en frokostpause. I mellemtiden håbede jeg at finde ud af kort og skilte, så vi kunne vælge den rette vej videre. Det småregnede, og vi fandt madpakkerne frem under ponchoerne, men under

I min ungdom havde jeg hørt om buddhistmissionen og det eksotiske sted derude i det fjerne Østen. Min lærer på Århus Universitet, Johs. Aagaard havde forsøgt at engagere mig i det. Men det var først i sommeren 2006, da jeg af Areopagos blev inviteret til sommerstævne i Norge for at fortælle om min identitet som pilgrim, at jeg hørte om præsten, profeten og pilgrimmen Karl Ludvig Reichelt (1877-1952). Jon Andreas Hasle viste missionshuset frem, hvor den unge præst havde virket