Pilgrimsrejse til Lluc og den sorte Madonna på Mallorca

Engang vidste alle danskere, hvad Maria betød. Et utal af kirker hed "Vor Frue", og hvert landsbykapel havde et Maria-alter. Danmark var en del af det store Europa, hvor Jomfru Maria var den elskede genstand for musik og kunst, hvor man i legendens form byggede videre på de fortællinger, Bibelen selv har om hende. Hele denne Mariafromhed, som springer i øjnene på enhver charterferie til et Middelhavsland, hele denne spiritualitet omkring Maria blev i Danmark afbrudt af reformationen. Altrene blev fjernet og Maria gjort stum. Alligevel dukker hun op hver søndag i den lutherske kirkes trosbekendelse: "vi tror på Jesus Kristus... undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria.."

Klosteret i Lluc har været et pilgrimsmål gennem mere end 700 år. Her findes Den hellige Jomfru, som især hyldes i august måned, hvor over 30.000 mennesker deltager i en natlig pilgrimsfærd fra Palma, 48 km til fods. Den hellige jomfru dannede således udgangspunkt for vores pilgrimsrejse, som havde til formål at lede os nærmere kvinderne i de bibelske beretninger, ligesom vi talte om feminine Gudsbilleder og en kvindelig tilgang til kristendommen.

Forventningerne var mange, da vi – 26 danskere – efter en lang dansk vinter samledes i klosteret Monastero de Nuestra Senyora de Lluc. Her blev udtrykt ønske om at tage forskud på foråret, opleve nærvær med sig selv, naturen og Gud, gå ind i en given ramme, få hjælp til egen indre rejse, at få krop og sjæl koblet sammen, en inderlig og dyb længsel efter at mærke Gud, dele den åndelige side af livet med andre mennesker, skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, meditere, ånde ind – og ikke bare ud…

Tilbagemeldingerne post festum taler deres tydelige sprog:

En pilgrimsvandring kan give hverdagen nyt perspektiv

Vi vandrede i Mallorcas tidlige forår en uge.

Hver dag blev indrammet af morgensang og bøn og præstens oplæg til dagens emne og sluttedes med et fællesmøde hver aften, hvor tanker og oplevelser i forhold til dagens emne og indtryk kunne udveksles.

Den gode vekselvirkning mellem vandring i stilhed og vandring i samtale to og to, samt en dag i retræte, giver én rigtig fine muligheder for inspiration både indefra og udefra.

At sidde i stor stilhed og kigge på en klippevæg med det mylder af bregner og små blomster, der dukker frem i hver en sprække kan blive til en levende prædiken om, at det kan godt være Gudsordets frø af og til falder på stengrund i ens liv, men hold da op, hvor skal der lidt plads til for at frøet trods alt finder fodfæste og spirer!

At finde en god sten at træde på for det næste skridt kan blive til en enkel bøn om at finde vejen og arbejdes ind i kroppen for hvert skridt, man tager. Ens krop bliver øm og mør af at vandre de 12-18 km. hver dag, og gammelt stress og bekymringer arbejdes ud af cellerne og giver plads for nye åbninger og indtryk, måske plads for et opbrud i ens liv. Det er muligt at komme hjem med nyt mod til at få vist vejen igennem dagens udfordringer - med den gode ballast som vandring og væren i Guds store katedral nu engang giver.

Bente Westh

Midt i livet, i det hverdagsagtige rummes det åndelige

At vandre er at vågne. Benene vågner - sjælen vågner - ånden vækkes. Jomfru Maria bevægede sig med, som kvinden i kristendommen vi næsten har glemt her oppe. Kvinden der er den feminine side af Gud, som bærer os på armen igennem alle livets bakker og dale. En vandring ud og en vandring ind. En uge med livet i mikroperspektiv, hvor man huskes på de helt basale behovs betydning og skønhed. Appelsinen der skrælles på grusvejen, vandet på bjergtoppen, nadveren op ad en klippevæg. Samtaler om tro og liv og kærligheden. Det har været helt vidunderligt. At gå sig træt i den smukkeste forårspragt og modtage åndelig føde imens. Helt fantastisk. Og vores vejleder er en formidabel formidler og inspirator, der selv bærer troen tydeligt i skoene og hjertet.

Kristine Stricker Hestbech

I det naturlige, kropslige rummes det helligste

En pilgrimsrejse er for mig en rejse i både det indre og ydre landskab. En fordybelse med indsigt og udsigt. Kroppens udfordringer - med balsam for sjæl og ånd. Nærvær, inspiration, meditative øjeblikke og kærlighed.

Majse Albeck

Tilbage i tiden og ind i sjælen

Det største indtryk som jeg sidder med efter hjemkomsten var vores tur på den næstsidste dag, hvor vi gik ned til dalen fra klostret igennem olivenlunden. Disse ældgamle oliventræer i fantastiske formationer med udtryk for fortidens næsten uendelighed. Havde en følelse af at være tilbage i tiden, hvor de første kristne havde deres vandringer og prøvede at forestille mig, hvorledes livet formede sig dengang. I vores tavse pilgrimsvandringer var det sætningen: "Herre forbarm dig" der var centralt i min meditation. At kunne fordybe sig og gøre tanker omkring denne ene sætning har været godt for mig. Det giver stort indtryk at opleve den fælles stilhed, når vi vandrer og alle i tankerne er optaget af et eller andet. Men ellers har det været oplevelsen af fællesskab, stilhed, andagter, at være på vandring i naturen, samt at leve en uge i enkelthed og bekymringsløshed, der står tilbage efter hjemkomsten til dagligdagen. Nu glæder jeg mig til at tage imod de første pilgrimme til sommer!!!

Flemming Hansen, ejer af herberget ”Ølgård” på Hærvejen

Morgensang og meditation

Vi kan fuldt ud tilslutte os opfattelsen af det gode samvær på vores pilgrimsvandring på det forårsklædte Mallorca. Vi havde en fin uge, hvor vi nød de forskellige landskabstyper, det pragtfulde vejr, vandringerne, samtalerne, klostret i Lluc.

Det hele var så fint vævet sammen. Ingen stress, men fredfyldt og roligt.

Der var tid og mulighed for at reflektere over hverdagen og livet.

Morgenandagterne var inspirerende og levende. Og på trods af sidekapellets kølighed så vi med glæde frem til hver morgen kl. 9.00, hvorfra jeg har taget flg. citat med hjem:

Hvad nytter det at bære skudsikker vest, hvis døden sidder i hjertet?

Det udsagn gik "rent ind", og jeg vil gøre mig umage, således at jeg ikke glemmer det.

Ellis Schlüter

Pilgrimsturen til Mallorca var for mig en velkommen afbrydelse af det daglige trummerum. Jeg havde tid til stilhed og eftertænksomhed. Samtidig lærte jeg en masse dejlige mennesker at kende

og havde nogle givende samtaler med nogle af dem undervejs på vores vandringer.

Det var også godt at flytte sig rent fysisk, tænk at komme op på toppen af et 1188 m. højt bjerg og have en fantastisk udsigt over Mallorca derfra.

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har været på pilgrimsvandring.

Hannelise Spile

Faktaboks: Nuestra Senyora, en lille sort figur af jomfru Maria kendt som den ”Sorte Madonna”, har sikkert sin sorte farve pga. alder. Det er imidlertid en anden og langt mere rørende historie, der får folk til at valfarte til Lluc-klosterkirken og øens befolkning til i slutningen af 1800-tallet at skænke madonnaen en kostbar hovedbeklædning med 22 diamanter, 25 smaragder, 25 rubiner og mere end 600 perler. Hun kan derfor kun ses ved Salve-bønnen på hverdage kl. 11.15 og 16.45.

Myten om madonnaen siger, at på det sted, hvor den nu befinder sig, fandt en arabisk hyrdedreng den for mere end 700 år siden. Han følte sig tiltrukket af den lille figur, fordi den var mørk i huden som han selv. Han lirkede den fri af jorden og bragte den med hjem til sin kirke.

Han satte den, så præsten kunne se den, men næste dag var den forsvundet. Drengen fandt den igen – den lå nøjagtig på samme plet som første gang. Han tog den igen med hjem – og igen forsvandt den.

Men præsten vidste, hvad der skulle gøres. Han sørgede for, at der blev bygget et kapel på det sted, hvor statuen lå, og derfor ligger klostret så afsides, langt ude i bjergene.

Og derfor findes den ”Sorte Madonna” i kirken Basílica de la Mare de Déu de lluc, der med sin elegante barok er Lluc-klostrets højdepunkt.

(Turen går til Mallorca, Politikens forlag, 2008)