Pilgrim i Hamborg

I Middelalderen rejste mange pilgrimme til Hamborg for at vente på skibslejlighed til hhv. La Coruna i Spanien og Bergen i Norge, hvorfra de ville gå til hhv. Santiago de Compostela og Nidaros (Trondheim). Efterhånden var der så mange mennesker, der slog lejr i skovene udenfor Hamborg, at der lige udenfor bymuren blev bygget en kirke, Sankt Jacobi Kirke, ligesom der blev ansat en pilgrimspræst. I begyndelsen var kirken døgnåben, og folk kunne sove der, men pga natlige udskejelser blev åbningstiden begrænset til dagtimerne. I dag – 750 år senere mødes pilgrimmene selvsamme sted. I denne store ’Hauptkirche’ er et sidekapel nu indviet til pilgrimskontor og pilgrimskapel. Her holder pilgrimspræsten samt et team af frivillige til. Se www.jacobus.de Siden 2008 har Bernd Lohse været ansat som pilgrimspræst. I begyndelsen var det en deltidsansættelse, men nu er han ansat på fuld tid. Som ung arbejdede Bernd et år på en gård i Norge og taler således et glimrende norsk. Han er begejstret for Norges fjelde og vidder og arrangerer hver sommer pilgrimsvandring på ’Olavsvejen’ fra Hamar over Dovre Fjeld til Nidaros Domkirke, hvor jeg ofte har fornøjelsen at modtage denne tyske gruppe. Se www.pilgern-im-norden.de

Stille aftenvandring rundt om Alsteren

Hver anden fredag inviterer pilgrimsteamet fra Sankt Jacobi Kirke til et par timers stille vandring rundt om søerne Binnen- & Aussenalster. Ved pilgrimsskiltene udenfor kirken mødtes vi en snes pilgrimme og lyttede først til de malmfulde toner af kirkeklokkerne, der ringede solen ned. Efter en kort velkomst og bøn passerede vi den livlige indkøbsgade Mönchebergstrasse og gik til Binnenalster. På denne første lille strækning var det tilladt at føre samtaler, og jeg havde fornøjelsen at tale med en kvinde, der betegnede sig selv som ’spirituelt søgende’. Dette var hendes første pilgrimstur, og hun var meget spændt. Min mand talte med en praktiserende læge, der var kørt 100 km. for at deltage i aftenvandringen. De næste 8 km. rundt om Aussenalster foregik i stilhed og rask tempo (5 km. i timen). Mørket var faldet på, og storbyens mange lys pyntede om kap med den honninggule fuldmåne. I anledning af, at det var Valentins dag – kæresteparrenes og blomsterhandlernes dag – fik vi ordene fra 1 Kor 13, 1-3 at gumle på: ”Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.” Det var en dejlig oplevelse at gå i flok gennem velhaverkvarter med villaer, moské, ro- og sejlklubber, restauranter m.v., mens joggere og biler susede af sted omkring os.

Pilgrimssymposium og -messe: Undervejs med alle sanser

I de senere år har hele Europa været vidne til et sandt boom i pilgrimsvandringer. Med et seminar forsøgte vi at komme på sporet af motiverne for at begive sig ud på vandring. I foredrag, samtaler og møder blev emnet angrebet fra sociologiske og teologiske vinkler: Hvilke er årsagerne til forventninger, længsler og erfaringer, der fører til, at flere og flere mennesker bryder op? På den ene side går mange pilgrimme på ’caminoen’ i Spanien. På den anden side starter flere og flere deres vandring fra egen bopæl. Finder pilgrimmene den ro, de søger? Er det en flugt fra den uoverskuelige og hektiske verden – eller er det en vej til sig selv, til Gud? En række mænd gav deres bud herpå: Christian Kurrat (medarbejder ved Institut for Sociologi, Fernuniversität Hagen) talte om den religiøse praksis i det postmoderne samfund. Undersøgelser viser, at mens kirkemedlemskab og gudstjenestedeltagelse falder, stiger tro på Gud samt bønspraksis. Endvidere kan det konstateres, at der på caminoen går et stigende antal mennesker: I 2000: 52.000; i det hellige år 2010: 260.000 og i 2013: 210.000. Hertil kommer de mange, der ikke registrerer sig med pilgrimspas og møder op på kontoret i Satiago de Compostela. En anden spændende tendens kan ses i salg af pilgrimslitteratur: I 1980 eksisterede 20 pilgrimsbøger i Tyskland, og nu er tallet vokset til 430 bøger. Alene komikeren Hape Kerkelings bog ’Ich bin dann mal weg’ er udkommet i 3 mill. eks. Denne ’Kerkeling-effekt’ har i 2006-07 fordoblet antallet af tyske pilgrimme fra 8.000 til 16.000 pr. år. Heldigvis er der mere end 500 herberger på caminoen, hvor de fleste vandrere er mænd (55 %), flest unge (i 20erne), højtuddannede i arbejde. 2/3 er katolikker, 9 % evangelske, mens 20 % ikke er troende. - Kurrats kollega, Patrick Heiser fortalte efterfølgende om resultater fra 30 narrative interviews, der viste, at kirken har en kæmpestor chance for at komme folk i møde på deres pilgrimsrejse.

Dernæst fulgte et foredrag af præsten Detlef Lienau fra Basel: ’Pilgrimsvandring – med Abraham til det himmelske Jerusalem”. Det gamle Testamente fortæller om et folk og en Gud, der bevæger sig. I Det nye Testamente henviser Jesus til ’den sande vej’ og kalder til opbrud. Foredragsholderen er leder af pilgrimsture og har skrevet bogen om sine erfaringer: ’Sich fremd gehen – Warum Menschen pilgern’ (Grünewald).

Herpå fulgte et samtale med d’herrer: Heiser, Kurrat, Lienau, Roger Jensen og Bernd Lohse, inden vi kunne gå på tysk Bierstube og networke.

Næste dag var der ’Stjernevandring’ fra de fire verdenshjørner til Sankt Jacobi Kirke. Selv startede jeg om morgenen med en gruppe fra krypten i Sankt Michaelis Kirke. Krypten er bygget over en gammel begravelsesplads, hvor både senatorer, embedsmænd og havnearbejdere er stedt til hvile. Kirkens præst, pastor Röder holdt en andagt for os ud fra Bibelordene: ”At være Gud nær en min lykke!”(Sl 73,28). Med disse ord vandrede vi til Jacobi kirke for at deltage i pilgrimsmesse i dobbelt forstand: Først en gudstjeneste med pilgrimsvelsignelse – og dernæst informationsboder, film og foredrag om de forskellige pilgrimsruter i Europa. Flere hundrede mennesker besøgte messen og fik inspiration til sommerens vandringer.

Om søndagen havde vi salvelsesgudstjeneste med provst Astrid Kleist, hvorefter vi nordiske pilgrimspræster havde vores årlige møde. Heri deltog kolleger fra Norge, Island, Nordtyskland og Danmark. Udover gensidig information planlagde vi forskellige fælles tiltag. Vigtigst af alt havde vi gode samtaler om pilgrimsteologi.