Kyndelmisse – en aftenvandring med gudstjeneste

”Dagene længes, vinteren strenges” (DS 557,2) - det sander vi om vinteren, hvor landskabet kan være dækket af et fint lag puddersne, samtidig med, at dagen er tiltaget med 2 1/2 time!

Brorsons store salme er en dejlig vintersalme, hvor vi længes efter forårets komme. Samtidig digter han om en anden længsel: længslen efter Gudsrigets komme, Paradisets Have, som han netop skrev kort før sin død i 1765.

Her vil ties, her vil bies, her vil bies, o svage sind! Vist skal du hente, kun ved at vente, kun ved at vente, vor sommer ind. Her vil ties, her vil bies, her vil bies, o svage sind!

Trange tider langsomt skrider, langsomt skrider. Det har den art. Dagene længes, vinteren strenges, vinteren strenges. Og det er svart. Trange tider langsomt skrider, langsomt skrider. Det har den art.

Turteldue, kom at skue, kom at skue! Bag gærdet hist dér skal du finde forsommers minde, forsommers minde, alt grøn på kvist. Turteldue, kom at skue, kom at skue bag gærdet hist!

Eja, søde førstegrøde, førstegrøde af bliden vår! Lad det nu fryse, lad mig nu gyse, lad mig nu gyse. Det snart forgår. Eja, søde førstegrøde, førstegrøde af bliden vår!

Due, kunne du begrunde, du begrunde, hvad der nu sker! Kulden den svækkes, blomsterne dækkes, blomsterne dækkes, jo mer det sner. Due, kunne du begrunde, du begrunde, hvad der nu sker!

Kom, min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad! Se! nu er stunden næsten oprunden, næsten oprunden, som gør dig glad. Kom, min due, lad dig skue, lad dig skue med olieblad!

Dagene længes… Også vi kan længes, om end i en anden forstand. For det er længslen, der trækker os nærmere. Den slås an hvert år ved denne tid, denne længslens lange streng, hvis ene ende er fastgjort i mennesket, og hvis anden ende er fastgjort i det, vi længes imod. Det drejer sig om en urgammel længsel. En længsel, som ethvert menneske fødes med og drives af.

Det er oplagt at invitere til Kyndelmisse-gudstjeneste v/ konfirmander eller spejdere, f.eks. således:

Forberedelse

• fyrfadslys indkøbes og udleveres i våbenhuset

• i koret er der i korsform lagt et stort stykke stanniol ud på gulvet (til at sætte lysene på)

• en lysglobe eller et bord med fyrfadslys er stillet frem

• en gruppe fra menigheden har købt ind og tilberedt en god, varm vintersuppe, f.eks. gule ærter med flæsk og medisterpølse samt dækket borde, som er pyntet med lys samt små buketter af erantis og vintergæk. Øl og vand kan købes

1. station – i kirken - Under præludiet bærer konfirmanderne / spejderne lys ind, som sættes i koret på stanniolpapir.

Velkomst: 2. februar er vinterens midte og vinterens vendepunkt: ”Kyndelmisse slår sin knude…. Og nu kom Kjørmes Knud”. Sådan synger vi i vintervisen: ”Det er koldt derude”. Kyndelmisse betyder ”lysenes messe”, på latin: ”missa candelarum”, Ved kyndelmisse indviede man i den gamle katolske kirke de vokslys, der skulle bruges i kirken i det kommende år. I aften fejrer vi Kyndelmisse for at takke Gud for lyset og for at glæde os, ikke bare over det sollys, som nu dag for dag markant vender tilbage, men for det lys, som blev tændt i Jesus Kristus.

Indgangsbøn og salmen ”Du, som har tændt millioner af stjerner” (DDS 787) Jesu ord fra Joh 12,46 læses op: ”Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket”. Herefter inviteres menigheden på pilgrimsvandring i og udenfor kirken,

1.strækning – lysvandring i kirken: alle tænder lys ved lysgloben eller et bord med fyrfadslys og placerer lyset i ”korset” på gulvet i koret.

2. station: stående i koret - Efter bøn, Fadervor og velsignelsen synges salmen: ”Lovet være du, Jesus Krist” (DDS 108).

2. strækning – fra kirken til sognegården / forsamlingshuset - Efter gudstjenesten inviteres alle over i sognegården eller forsamlingshuset til fælles vintermiddag, f.eks. gule ærter, flæsk, medister og rugbrød med fedt. Efter middagen synges danske vintersange fra Højskolesangbogen ”Det er hvidt herude”, ”Spurven sidder stum bag kvist”, ”Sneflokke kommer vrimlende”.

Forslaget er hentet fra bogen ’Pilgrimsvandring med børn og unge’, Elisabeth Lidell og Anette Foged Schultz, Religionspædagogisk Forlag, 2006.